Der er stor forskel på, om man er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret i sin A-kasse, i det tilfælde man skulle blive arbejdsløs. Man skal tjene mindst 20.044 kr. før skat pr. måned for at være fuldtidsforsikret. Hvis man arbejder mere end 30 timer pr. uge, skal man dog være fuldtidsforsikret. Hvis man derimod er fuldtidsforsikret og skifter arbejde til deltidsarbejde, kan man selv vælge, om man vil deltidsforsikres eller forblive fuldtidsforsikret. Det bliver beregnet i gennemsnit for 4 uger på en måned. Dagpengesatserne steg med 1,9 % d. 03/01-2011.
Da dagpengesatserne bliver fastsat af den danske stak og hvert år reguleret af Finansministeriet, er der ikke forskel på, hvad man modtager i dagpenge fra A-kasse til A-kasse og da man frit kan skifte A-kasse som man har lyst og stadig beholde sin anciennitet, kan det godt betale sig at tjekke, hvad det koster at være medlem af forskellige A-kasser. Det er nemt at skifte, da det eneste man skal gøre, er at kontakte den A-kasse man ønsker at blive medlem af og så tager de sig af alt det praktiske mht. udmeldelse af ens tidligere A-kasse. Det eneste krav for at være berettiget til dagpenge, er at man skal man have været medlem af en A-kasse i minimum et år.
Hvis man skal regne ud hvor meget man vil få udbetalt i dagpenge som fuldtidsforsikret, kan man se på nedstående skema, som er beløbet, man får pr. uge.:
Fleksibel efterløn fra overgangsydelse 3140 Kr.
Dagpenge maksimal sats: 3830 Kr.
Dagpenge, dimittend sats: 3140 Kr.
Fleksibel efterløn, 100 % sats 3830 Kr.
Fleksibel efterløn, 91 % sats 3485 Kr.
For deltidsforsikrede gælder følgende skema:
Fleksibel efterløn fra overgangsydelse 2095 Kr.
Dagpenge, maksimal sats 2555 Kr.
Dagpenge, dimittend sats 2095 Kr.
Fleksibel efterløn, 100 % sats 2555 Kr.
Fleksibel efterløn, 91 % sats 2325 Kr.
Valget mellem at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret gælder ikke kun dagpenge, men har også betydning for efterløn. Man skal være fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for en periode på 15 år, hvoraf mindst 52 uger skal være umiddelbart forud for overgangen til efterløn. Derudover har det også betydning for hvor meget man får i efterløn. Det er dog en afvigelse, hvis man er født før 1. juli 1949. Her er det nemlig nok hvis man har været fuldtidsforsikret uden ophold fra 01/07-99 og frem til man går på efterløn.