DSA er a-kasse for medlemmer, som hører under forbundene Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Radiografer i Danmark og Jordemoderforeningen. A-kassen administrerer dagpenge under ledighed, efterløn og forskellige former for orlov. DSA har fokus på at få ledige medlemmer hurtigt i arbejde. Derfor prioriteres aktiv jobformidling højt. Du får rådgivning af sundhedsfagligt uddannede jobkonsulenter, der både kan give dig input til karrieren og hjælpe dig til at finde et nyt job. Du kan også få hjælp med din jobansøgning eller dit cv. DSA har desuden sin egen socialrådgivning, som, hvis du bliver syg, kan støtte og vejlede dig i forhold til de sociale myndigheder, ansøgning om sygedagpenge, afklaring af mulighederne for eventuel arbejdsprøvning, revalidering, fleksjob, førtidspension mv.

Ønsker du at blive medlem eller læse mere, kan du gøre det her hos DSA

Adresse:
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse – DSA
Sankt Annæ Plads 30, Postboks 2080
1013 København K

Telefon: (+45) 33151066
Fax: (+45) 33146606