Mange tror at man skal være medlem af en fagforening, for at være i A-kasse, men det ikke tilfældet. Der er godt nok mange A-kasser som også tilbyder fagforening, men der er også mange, som er tværfaglige og ikke har en fagforening tilknyttet. Man kan dog risikere at blive ansat et sted, hvor alle medarbejderne er organiserede og derfor tager det som en selvfølge, at man også selv bliver det. Gør man ikke det, kan man få følelsen af at blive frosset ud af fællesskabet. Dette var dog værre for 20 år siden, end det er i dag.

Det er A-kassen som udbetaler dagpenge og ikke fagforeningen. Fagforeningens hovedformål er at sørge for medlemmernes løn og ansættelsesvilkår og de kan hjælpe med efterfølgende problemer på arbejdspladsen i form af juridisk støtte ved uberettet fyring, lønproblemer eller i det hele taget, hvis man føler sig dårligt behandlet på sin arbejdsplads. Alt dette kan A-kassen ikke hjælpe med, da de kun står for udbetaling af dagpenge samt hjælper en med at finde nyt arbejde gennem jobcentrene. Dermed er en A-kasse en økonomisk forsikring, hvis man skulle være så uheldig at blive arbejdsløs. Man betaler kontingent til sin A-kasse og fagforening adskilt, så det er intet problem kun at være medlem af en A-kasse. Det er helt op til en selv og afhænger af ens job, økonomi og holdning.

Der findes flere tværfaglige A-kasser i Danmark, hvor flere af den hører til blandt landets billigste. Af de billige kan nævnes Frie Funktionærer, Min A-kasse, Kristelig A-kasse, CA A-kasse, ASE, Dana A-kasse og MA A-kasse. De tværfaglige A-kasser uden fagforening dækker alle fagområder og derfor kan man blive medlem af dem alle, uanset hvilket arbejde man har.

Man kan godt sige at der er startet en priskrig mellem A-kasserne efter man ikke behøver at være medlem af en fagforening. Dette har gjort at det kan koste ned til omkring 400-450 kr. pr. måned at være medlem af en A-kasse. Den eneste betingelse for at modtage dagpenge fra en A-kasse er, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. De ser ikke på ens økonomi, som hvis man kommer på kontanthjælp.

Du kan her lave din a-kasse sammenligning, så du finder den a-kasse, som passer til dig